
Skyggesprog følger op på den store succes Dialog i mørke (→ www.dialog-im-dunkeln.de), hvor blinde guides fører de seende gennem totalt mørke rum. Udstillingen blev vist i Rendsborg i 2003, og erfaringerne herfra er nu blevet overført til døve menneskers situation. I det store og hele er udstillingen opbygget efter de samme principper.
Skyggesprog er blevet videreudviklet gennem de sidste 10 år. Den første udstilling af denne art fandt sted i Frankfurt i 1997. I 2003 blev udstillingen vist i Paris i Cité de Sciences et l’industrie (→ www.cite-sciences.fr), et af de vigtigste udstillingscentre i Europa, under navnet ”Scènes de Silence“. Samarbejdet mellem Andreas Heinecke, Orna Cohen, den franske teaterdirektør Thierry Roisin og den døve skuespiller Bachir Saifi (International Visual Theatre, Paris) førte til en videreudvikling af udstillingen, der fra starten fik en fantastisk modtagelse. At den også har haft en utrolig effekt fremgår bl.a. af den brede mediedækning, gæstebøger med bevægende kommentarer, det store run på kurser i tegnsprog samt forespørgsler fra mange byer.