Skyggesprog®

En udstilling om nonverbal kommunikation


Skyggesprog® er en udstilling, der gør én målløs, i ordets bogstaveligste forstand, men kun hvad det talte sprog angår. I forbindelse med udstillingen siges der ikke et eneste ord, og man kan heller ikke høre noget. Det betyder dog ikke, at man ikke kan kommunikere med hinanden. Publikum introduceres til en fuldstændig stille verden og bliver del af et eksperiment, der handler om nonverbal kommunikation.

Døve guides fører de besøgende i små grupper gennem totalt støjisolerede lokaler. Her skal de løbende forholde sig til nye situationer, der kan formidles og forstås uden ord. Hver sekvens handler om et aspekt af den nonverbale kommunikation, f.eks. tegngivning, ansigtsudtryk, kropssprog og tegnsprog. Som afslutning på besøget kan de nyvundne færdigheder anvendes og videreudvikles i en hyggelig bar.

→ Flere informationer…